Platanvej 18, 4. 26., 1810 Frederiksberg C

Gennemgribende istandsat penthouse lejlighed med vestvendt altan og elevator.

OMRÅDET:
Central beliggenhed på Frederiksberg C tæt på spændende indkøbsmuligheder på Gl. Kongevej og Vesterbrogade. Beliggende tæt på teatermiljøet ved Frederiksberg Allé, offentlig transport som bus og snart Metro. (Det er meldt ud at den starter ultimo september 2019)
Gåafstand til indre by både i København og på Frederiksberg.
Kun få hundrede meters afstand til Frederiksberg Have og Søndermarken.


EJENDOMMEN:
Ejendommen har gratis P-pladser i kælderen efter "først til mølle" princippet.
Der er affaldsskakt på etagen (øverste etage i ejd)
Herudover er der sat affaldsspande op i kælder til glas, jern, plastic, pap og batterier. Der er naturligvis elevator i ejendommen. Ligesom der er et kælderrum på 5 kvm tilhørende denne lejl.


INDRETNING:
Lejligheden fremstår indflytningsklar og er gennemgribende istandsat. Der er højt til loftet, da man har sænket gulvet i forbindelse med renoveringen og i den forbindelse indlagt gulvvarme. Lejligheden har fået et skønt og naturligt lysindfald. Lejligheden består pt. af 2 soveværelser og et stort åbent køkkenalrum/stue. Hvis man ønsker det kan der nemt etableres et ekstra værelse i den store køkkenalrum/stue. Naturligvis med en separat varmekilde. Lejligheden er allerede registreret som 4 vær i BBR. Det nyistandsatte badeværelse byder på flotte fliser, et væghængt toilet og en håndvask begge m touch free tryk. Der er etableret en lækker glasbruseniche m/rainshower. Herudover er der vaskesøjle i et af de indbyggede skabe. Skabet på badeværelset har spejllåger. Lejlighedens store samlingsrum er selvfølgelig det lyse køkkenalrum/-stue. Køkkenet er fra Poggenpohl m alle hvidevarer samt et Quooker kogende vand armatur. Her er der fri udsigt ud til altanen og udover et grønt område m træer, have og legeplads.


I forbindelse med istandsættelsen er der skiftet døre, karme, fodlister og fuldspartlet vægge og lofter i lejl. Ligesom der i soværelset mod gården er isat vinduesparti, alu/træ m energi- støjdæmpende glas. Udskiftet el tavle, nye kontakter og Sonos højtalere i alle værelser og køkkenalrum. Lejlighedens sidste prik over I’et er den meget rummelige vestvendte og solrige altan på mere end 12 kvm. På altanen er der anlagt nye flotte Cumaru hårdttræ terrassebrædder, ophængt 2 LIGH-Point LED lyskilder, 2 Solamagic varmelamper og en El-markise. Her er der også gjort klar til Sonos lyd, så man kan nyde de lange danske sommeraftener i boligens udendørs rum med hygge og plads til både en stor gasgrill, spisebord og lounge møbler i en helt uforstyrret atmosfære.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.